En konkurrenceminded familie med flair for hår

Bruuns Frisør er et familieforetagende åbnet af Ole Bruun en martsdag i 1963.

Da Ole Bruun ikke bare kunne nøjes med at være selvstændig frisørmester, måtte han deltage i alt, hvad der var af konkurrencer indenfor frisering og opsætning af hår i både Danmark, Norden og Europa. Derfor har lyset altid været tændt ud på de små timer i salonen i Storgade 20 der blev øvet og øvet.

Oles hustru Helen Bruun har haft det forkromede overblik som servicedame i forretningen siden 1967. Parrets to børn, Susanne og René blev voksne og skulle vælge uddannelse. Ikke overraskende valgte de begge at uddanne sig til frisør, og i dag arbejder Susanne Bruun i salonen, mens René Bruun købte butikken af sin far i 2004.

Udover en fælles passion for hårmode og styling, er de fire familiemedlemmer indædte konkurrencemennesker. Der bliver løbet adskillige maraton, tilbagelagt mange kilometer på mountainbike og rejst til eksotiske destinationer i hele verden.

Frisøreleverne hos Frisør Bruun deltager i landsdækkende konkurrencer indenfor frisering og opsætning, så de lærer at arbejde under pres inden deres svendeprøve – og naturligvis også fordi, det er dejligt at kunne være stolt af sine dygtige elever.

Kig ind hos Frisør Bruun, hvor vi er stolte af vores håndværk og vindermentalitet.